Hvad kan man vinde?
På Spilop har du mulighed for at vinde vores jackpots! En jackpot er et rigtigt
pengebeløb som støt og roligt vokser indtil det bliver vundet af en heldig og dygtig
spiller. På Spilop er der to typer jackpots - spil jackpot og Super Jackpot.
Spil jackpots er knyttet til hvert spil på Spilop og vindes ved at man i spillet udløser et jackpot
spin. Et jackpot spin udløses typisk ved at man har udmærket sig i det pågældende
spil, regler for hvornår man får et jackpot spin kan du læse om under de forskellige
spil. Når en spil jackpot har nået en bestemt værdi stopper den med at tælle op,
herefter venter den kun på at blive vundet! En spil jackpot kan dog vindes når som
helst og ikke kun når den har nået sin maksimum værdi.
Super Jackpotten er der kun én af. Den er fælles for alle Spilop hjemmesider samt alle hjemmesider lavet i samarbejde med Spilop. Den er delt over flere hjemmesider for at den kan vokse sig så stor som mulig! Den tæller hele tiden op og har ingen maksimum værdi, derfor kan
den blive langt større end spil jackpots. For at vinde Super Jackpotten skal du
købe lodder i Spilop butikken. Lodderne betales med Spigos som du vinder i spillene.
Jo flere lodder du har, desto større chance har du for at vinde Super Jackpotten. Alle medlemmer på Spilop, og medlemmer på hjemmesider lavet i samarbejde med Spigo, som har købt lodder, har mulighed for at vinde Super Jackpotten.
Vinderen af Super Jackpotten kan findes når som helst. Tidspunktet for lodtrækningen
er ikke fastlagt, men afgøres af en tilfældighedsgenerator samt hvor mange der spiller
på Spilop. Du kan endvidere bruge tre af dine lodder om dagen i Super Jackpot spillet hvor du på hvert lod har en lille chance for at vinde Super Jackpotten.
Held og lykke.
Hvad er Spigos?
Spigos er en slags Matadorpenge som kun har en værdi på Spilop hjemmesiden. Spigos
vinder du i spillene på Spilop, typisk vinder du flere jo bedre du bliver til et
spil. Du kan læse om reglerne for hvordan du vinder Spigos under hvert spil. Du
kan bruge dine Spigos i Spilop butikken. Her kan du købe lodder til super jackpotten
eller købe Spilop ting.
Jeg kan ikke huske mit brugernavn eller password?
Hvis du har glemt dit brugernavn eller password eller måske begge dele kan du
få det tilsendt igen hvis du ved hvilken e-mail adresse du oplyste da du oprettede
dig som bruger. Klik her for at få brugernavn og password sendt til din e-mail.
Er det lovligt, at man kan vinde penge på Spilop?
Ja det er det! I Danmark må konkurrencer ikke være betinget af et køb, med andre
ord det må ikke koste noget at være med i en konkurrence. Det er kun Danske Spil, tidligere hed de Dansk Tipstjeneste,
der i Danmark ikke er underlagt denne lov. På Spilop koster det ikke noget at deltage
i konkurrencerne, det er helt gratis og dermed helt lovligt. Som betalende Guld
Profil får du dog en masse andre fordele på Spilop som gratis profiler ikke har.
Hvad er Guld Profil?
En hjemmeside som Spilop er dyr at udvikle og vedligeholde og der er lagt mange
kræfter i at gøre det til en god oplevelse at bruge siden og spille vores spil.
Pengene til den fortsatte udvikling og vedligeholdelse kommer primært fra salg af
Guld Profiler til brugerne af Spilop. Som udgangspunkt er det gratis at oprette sig
og bruge Spilop og hvis du er en af dem som benytter siden gratis er det helt fint.
Vi har dog lavet en masse ekstra ting kun til dem som er betalende profiler på Spilop
og som dermed er med til at sikre den fremtidige udvikling og drift af siden. Vi
kalder disse brugere Guld Profiler. Guld Profiler får en masse ekstra fordele som
vi har brugt ekstra lang tid på at udvikle og lagt ekstra kræfter i. Vi synes det
er rimeligt at dem som er med til at betale for driften får lidt mere ud af Spilop.
Du kan læse meget mere om Guld Profil og alle de fordele det giver i Betalingscentret.
Hvordan får jeg pengene udbetalt, hvis jeg vinder?
Vi overfører din gevinst direkte til din bankkonto. Hvis du vinder en jackpot på Spilop overføres denne i første omgang til din konto her på Spilop. For at hæve en gevinst går du ind under "Min profil > Konto > Hæv" og angiver navn, adresse og dit reg. og kontonr. Du kan også bruge din gevinst til at betale med i Betalingscentret. Hvis du vælger at hæve din gevinst går der ca. én uge før du kan se posteringen på din bankkonto.
Bliver jeg beskattet af min gevinst, hvis jeg vinder?
Nej, det gør du ikke. Spilop betaler præmieafgift for dig i henhold til lov herom og du skal ikke opgive det som en indtægt.
Hvordan får jeg mit spil i fuld skærm?
Hvis du har problemer med at anvende fuld skærm funktionen i spillene på Spilop, kan du gå ind under "Min profil > Ret profil > Ret indstillinger > Generelt", vælge "Anvend signeret applet" og trykke "Gem indstillinger". Herefter vælger du "OK" i dialogboksen der kommer frem, når et spil åbnes. Du vil nu kunne spille i fuld skærm.
Bemærk at muligheden for fuld skræm desuden kræver at du har Guld Profil hos Spilop.
Hvorfor kan jeg ikke logge ind på Spilop?
Kontollér at du har udfyldt både Brugernavn og Adgangskode felterne korrekt. Har du glemt din kode kan du få den tilsendt via mail. Se punktet "Jeg kan ikke huske mit brugernavn eller password?".
Sker der ikke noget når du trykker på login knappen selvom både Brugernavn og Adgangskode er korrekt udfyldt kan det være dine sikkerhedsindstillinger er for restriktive.
I Internet Explorer 7 kan du kontrollere dette ved at vælge "Funktioner > Internetindstillinger > Sikkerhed".
I Internet Explorer 6 vælges "Værktøjer > Funktioner > Internetindstillinger > Sikkerhed".
Hvis sikkerhedsniveauet for Internet er sat til Høj vil du ikke kunne logge ind på Spilop. Sætter du sikkerhedsniveauet til Mellem-høj mens du er på Spilop kan du logge ind.
Alternativt kan du trykke på knappen Brugerdefineret niveau... og finde instillingen Aktiver scripting af ActiveX-objekter, der er markeret som sikre. Denne indstilling skal være aktiveret.
Når du har ændret sikkerhedsniveauet og lukket boksen med Internetindstillinger skal du trykke på F5 tasten for at indlæse Spilop forsiden igen.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en fejl på Spilop?
Hos Spilop bestræber vi os altid på at undgå fejl og vi bruger mange resurser på kvalitetskontrol og test. Sommetider sniger menneskelige fejl sig dog ind.
Hvis du finder en fejl vil vi være meget taknemmelige for at få en beskrivelse af fejlen sendt til Kundeservice. Det er vigtigt at fejlen, samt skridt til at reproducere den, er beskrevet så nøjagtigt som muligt.
Hvis fejlen er beskrevet nøjagtigt, og din henvendelse resulterer i en rettelse af fejlen, kvitterer vi med en belønning på mellem 5.000 og 50.000 Spigos afhængigt af fejlens omfang.
Hvad er pengespil?
I et pengespil på Spilop har du mulighed for at satse og vinde rigtige penge. Det er ikke alle spillene på Spilop hvori det er muligt at spille om penge, det er kun de spil vi i samarbejde med Spillemyndigheden vurderer til at være overvejende færdighedsspil.
Du skal være over 18 år for at spille pengespil og du skal altid sikre dig at du kan spille spillene uden problemer før du spiller om penge. Du ka hæve dine gevinster under "Min profil > Konto > Hæv" og du kan indsætte penge på din konto under "Min profil > Konto > Indsæt".
Pengespillene på Spilop finder du under "Spil > Pengespil". For at åbne et spil som pengespil skal du åbne det med den gule knap. Spilop tager et lille gebyr på 5% af det der spilles om. Gebyret hører til markedets absolut laveste.
Der er sat en beløbs begrænsning på pengespil således at der per bruger maksimalt må spilles for DKK 10.000,00. Det tælles som summen af alle indsatser i alle pengespil og er dermed uafhængig af om man vinder eller taber spillet. Overskrides denne grænse vil man ikke kunne åbne spillet som pengespil.
God fornøjelse.
Hvordan kan jeg tage et Screenshot?
Det du ønsker at tage screenshot af, skal altid være forrest på skærmen, har du flere sider åbne, så luk dem evt. ned i bundlinien.
Øverst på dit tastatur, over tallene til højre, er der en knap der hedder Prt Scr. På andre tastaturer sidder denne knap til højre for F12 knappen. Den skal du trykke på en gang, og billedet er nu taget.
Derefter skal du sætte billedet ind i et billedprogram - her har vi brugt Paint.
Tryk på start nederst til venstre af din skærm, gå i alle programmer - tilbehør, og tryk på paint.
I Paint programmet går du i rediger - sæt ind, og du vil nu se dit screen-shot i paint programmet.
For at save/gemme dit screen-shot: Gå i filer - gem som, og navngiv dit billede. Billedet ligger nu også på din PC.
Derefter kan du sende billedet med i kundeservice sagen, ved at finde billedet på din computer via knappen gennemse lige under beskrivelsen af dit problem.
Hvorfor får jeg karantæne, selvom jeg ikke selv er skyld i, at jeg går ud af et spil?
Desværre kan Spilop ikke se forskellen på om du mister forbindelsen, eller om du forlader et spil med vilje. Vi har derfor lavet funktionen således, at det er lige for alle som i det hele taget forlader et spil, enten på den ene eller den anden måde det sker. Man kan opstille det sådan, at det stadig er et irritations moment for brugere som sidder i et spil hvorpå en anden bruger enten mister forbindelsen eller forlader spillet med vilje, det går stadigvæk ud over den bruger som forbliver i spillet. Derfor har vi besluttet, at det er den eneste mulige måde, hvorpå vi kan gøre det lige for alle, som benytter spillene på Spilop.
Hvordan tildeles rating i multiplayer spillene?
I ratede spil bidrager alle menneskespillere til en rating pulje. En robotspiller der erstatter en menneskespiller efter spillet er spillet halvt færdigt bidrager også til puljen. Denne robotspiller har et specielt ikon i sin user box. Ikonet forestiller et robot hoved med et rating symbol til højre for.
Hvis en eller flere menneskespillere vinder spillet, deler de rating puljen. Hvis en robot vinder, er der ingen der får eller mister rating.
I fx Banko og de andre automatiske spil, hvor man ikke manuelt kan oprette spil, får 1. pladsen 70% af rating puljen, 2. pladsen 20% og 3. pladsen 10%.
Hvornår får man nye skrabelodder til skrabespillene?
Der tildeles lodder til hver bruger en gang om dagen. Man får automatisk skrabelodder til nogle af skrabespillene, der tildeles 6 skrabelodder til de skrabespil som ikke kræver at man selv skal optjene dem. Nogle af skrabespillene skal man selv optjene skrabelodder til, det står beskrevet under skrabespillet, hvordan man optjener skrabelodderne hvis dette kræves.
Hvordan kan jeg afmelde mit abonnement?
For at afmelde dit abonnement logger du først ind på den bruger, som du ønsker at opsige dit abonnement til. Herefter klikker du under "Min Profil > Betalingscenter > Abonnement > Afmeld abonnement". Hvis ikke der står du kan afmelde dit abonnement, har du ikke længere et løbende abonnement.
Hvordan køber jeg produkter i Spilop Butikken for mine Spigos?
Alle produkter i Spilop Butikken koster Spigos samt porto. Enkelte produkter kan derudover også koste rigtige penge, da de enten har været dyre i indkøb eller har en høj værdi. De fleste produkter sælges dog for Spigos samt et lille beløb til porto.